Uddannelse
Få den optimale udnyttelse af Content Management Systemet med den rette uddannelse og træning.
Når Content Management Systemet er køreklart, skal medarbejdere og nøglepersoner i de relevante afdelinger uddannes i brugen af systemet. Typisk bliver der afholdt et seminar for de udvalgte medarbejdere, hvor UpSite sørger for en grundig indføring i systemets muligheder.
I den forbindelse er det vigtigt, at virksomheden har overvejet hvilke medarbejdere, der primært og sekundært skal sørge for vedligeholdelsen af websitet. Det er væsentligt for websitets kvalitet, at virksomheden trods sygdom eller fratrædelse stadig kan vedligeholde websitet.
Et uddannelses-seminar tager typisk 1-2 dage afhængig af system og deltagerantal. Seminaret kan efter kundens ønske afholdes på virksomheden eller hos UpSite.
Næste fase i projektforløbet er ibrugtagningen. |