Hvad koster et Content Management System?
Et godt spørgsmål, men også et spørgsmål der er svært at besvare, hvis man ikke kender forudsætningerne.
For at vide hvor meget et CMS koster, skal man først have et overblik over hvilke relevante ressourcer og kompetencer, man har i virksomheden.
Har vi grafikere? Har grafikerne erfaring med webdesign?
Har vi nogle, der kan strukturere indholdet på websitet, så brugerne let kan finde de informationer, de har brug for?
Er der nogle i virksomheden, som kan skrive tekster der er værd at læse?
Kan vi selv styre projektet? Har vi nogle, der er vant til at styre IT-projekter?
Skal vi have undervisning eller er det tilstrækkeligt at dele manualer ud til dem, der skal bruge systemet?
Det er blot nogle af de mange spørgsmål, man skal have afklaret inden man kan sætte en pris på implementeringen af et Content Management System.
Med alle mulige forbehold, kan man dog komme med nogle generelle prisestimater: En lille standardløsning vil typisk koste fra 30.000 kr., mens en større CMS-løsning med integration til andre IT-systemer typisk vil koste fra 150.000 kr.
I stedet for at tage disse tal for pålydende, vil det være en meget bedre idé at kontakte os på 8747 0003 eller mail@upsite.dk for at få et mere realistisk bud på din virksomheds CMS-løsning. |