Home
Tag fat i os  Tag fat i os: 8747 0003
   
     
 
  
  
  
  
  

Valget af et CMS er et vanskeligt og vigtigt valg!

Hvorfor er det vanskeligt?

Det er vanskeligt, fordi der i Danmark findes omkring 100 Content Management Systemer og alle leverandører påstår, at deres er det mest velegnede. Derfor er det svært at skabe sig et overblik over diverse systemer og deres styrker/svagheder.

Som kunde skal man både være klar over, hvad man har brug for til sin nuværende løsning og hvilke behov, som eventuelt kan opstå i fremtiden. Disse behov skal man så matche mod de forskellige systemer for at finde det mest egnede system.

Derudover skal man også vurdere udbyderen. Er det en sund virksomhed? Er CMS deres hovedområde eller blot en nebengeschæft? Med hvilken hastighed og kvalitet videreudvikler de systemet? Osv.osv. Mange spørgsmål, der er vanskelige at besvare, fordi det er svært at gennemskue markedet og de enkelte systemer. UpSite har erfaringen, der kan sikre at din virksomhed træffer det rigtige valg!

Hvorfor er det vigtigt?

Det er vigtigt, at de rigtige spørgsmål bliver stillet. Udviklingen i Content Management Systemer viser nemlig med al tydelighed, at fremtidens CMS vil være et centralt element i virksomhedens samlede IT-miljø.

CMS vil således være et centralt system i forhold til administration af websites, intra- og ekstranet, e-handelsløsninger, Knowledge Management, CRM, dokumenthåndtering m.m. Det har derfor stor betydning, at man vælger det rigtige system og den rigtige leverandør, da et forkert valg kan have store omkostninger for virksomheden. Få de rigtige svar på de spørgsmål med UpSite's kompetente vejledning.

 
   
 
Se vores process i billeder